Der er mange måder, hvorpå du kan forkæle din mand, og en fræk massage er en klassiker, som aldrig går af mode. Imidlertid er der nogle ting, der skal være i orden, for at oplevelsen bliver lige så skøn, som du har forestillet dig.
En fræk massage handler ikke bare om at massere. Den handler også om påklædning, stemningen i rummet og meget mere. Derfor er det altså en god idé at have styr på forberedelserne før den store aften. Men hvad skal du tænke over, og hvad skal du være opmærksom på? Vi giver dig de vigtigste tips lige nedenfor!
Smid tøjet – men husk temperaturen!
Massagen er naturligvis frækkest, hvis I ikke er fuldt påklædte. Det er den perfekte anledning til at iklæde dig noget lingeri eller undertøj, som får dig til at føle dig i dit es. Det er dog enormt vigtigt at sørge for, at temperaturen i rummet passer til jeres påklædning eller mangel på samme.
Er der for koldt, vil temperaturen mellem jer nemlig også falde drastisk. For hvem kan slappe af og nyde en massage, hvis man fryser og spænder op i musklerne? Eller hvis der for den sags skyld er så varmt, at man sveder, får hovedpine eller kvalme?
Kend hans erogene zoner
Det er helt oplagt at tage højde for de erogene zoner, når han skal have en fræk massage. Du behøver dog ikke at gå direkte efter hovedattraktionen… Der findes nemlig mange andre erogene zoner såsom hænder, fødder, hals, inderlår og baller.
Særligt inderlår er erogene hos både mænd og kvinder, så her kan du med fordel spendere noget tid. Du kan også sidde på hans baller for at gøre oplevelsen lidt mere pirrende – undgå dog at sætte dig på lænden, da det kan give et uheldigt tryk.
Det er i det hele taget en god idé at tjekke op på massageteknikker, før I går i gang, så du sikrer dig, at massagen bliver så behagelig for ham som muligt.
Gør rummet indbydende
Vi har allerede været inde på, at temperaturen er vigtig, når du skal give en massage. Men der er også nogle andre ting, du kan gøre for at sætte stemningen i rummet og gøre det indbydende. Eksempelvis kan sensuel baggrundsmusik gøre en verden til forskel, og en dæmpet belysning sætter aktiviteten i det rigtige lys.
Du kan med fordel også tænke over, at der skal dufte godt. Du kan sprøjte en forførende parfume på halsen eller vælge en massageolie, der dufter dejligt. Så bliver alle sanser stimuleret, så oplevelsen bliver så mindeværdig som muligt.
Hvis du ikke har nogen partner, men alligevel har lyst til en massage, er der heldigvis masser du kan gøre. I dag findes der et hav af dating-apps, og du kan også få en professionel thai massage Vesterbro såvel som Østerbro og andre steder i byen.